Landets største banker indleder priskrig på boliglån – ekspert vil ikke afvise yderligere prisnedsættelser

Der er priskrig i den danske bankverden. Det ene store pengeinstitut efter det andet sænker nemlig renterne på boliglån. Og det er ikke helt ubetydeligt. »De her rentesænkninger er klart noget, der vil kunne mærkes for kunderne,« siger seniorrådgiver hos AAU Business School Lars Krull. Først kunne Danske Bank i slutningen af april løfte sløret for, at de fremover kunne tilbyde en variabel rente mellem 4,49 og 7,49 procent på boliglån. Tidligere lå spændet mellem 6,10 og 11,10 procent. Siden fulgte Nykredit trop få dage senere og nedsatte renten til den hidtil laveste sats blandt de største banker på 4,45 procent, hvor den tidligere også lå mellem 6,20 og 11,35 procent. Jyske Bank kunne tre dage senere meddele, at de kunne tilbyde et boligkøbslån, som vil starte på 4,35 procent. Tidligere lå spændet mellem 5,95 og 10,1 procent. Og mandag kastede Nordens største bank Nordea sig ligeledes ind i priskrigen med en rente mellem 4,49 og 8,34 procent, hvor den tidligere lå mellem 6,6 og 9,6 procent. Der er tale om renten på den type boliglån, som kommer ud over realkreditlånet. Når man skal købe bolig, kan man låne op til 80 procent af boligens værdi i et realkreditlån, mens boliglånet kan fylde 15 procent. De sidste fem skal betales kontant. Spørgsmålet er, hvorfor banker kæmper om priserne netop nu. Et sted at sætte overskuddet Spørger man Jan Høgskilde, der er bankanalytiker med mangeårig erfaring fra blandt andet Nykredit og IKB i Luxembourg, er der en tydelig årsag til priskrigen. »Bankerne har et meget pænt indlånsoverskud, og de får mere ud af at låne deres penge ud til boliglån end at have en masse indlånskroner stående,« siger Jan Høgskilde. At udstede boliglån er nemlig den sikreste måde, man kan udlåne penge, vurderer analytikeren. Det er nemlig sjældent, at man som bank taber penge på det. Samme budskab kommer fra Lars Krull. »Man kan godt kalde det sympatisk, når bankerne vil gøre det billigere for dem, der skal låne penge til en bolig. Men først og fremmest er det for bankernes egen skyld,« siger han. At bankerne har pæne indlånsoverskud er måske ikke så overraskende, set i lyset af at danskernes opsparing satte rekord i december 2023. Ifølge tal fra Nationalbanken havde danskerne hele 1.169 milliarder kroner stående i marts, hvilket er en stigning på 5,6 milliarder i forhold til måneden før, som var den hidtidige rekord. Det handler samtidig om, at de store danske banker over en bred kam havde rekordoverskud i 2023, som skal ses i lyset af, at centralbankerne verden over har hævet renten kraftigt siden 2021. Derfor har de fleste banker ligeledes hævet renten for at låne penge ud, men uden i samme grad at hæve den rente, man får for at have pengene stående på en bankkonto. Forskellen på de to renter kaldes rentemarginalen, og den nåede i starten af året det højeste niveau siden 2005, ifølge tal fra Finans Danmark, bankernes interesseorganisation. Nu skal de store overskud placeres et sted, og her har de set sig varme på boliglån. »Derfor er bankerne interesserede i at tiltrække nye kunder og fastholde deres nuværende. Derfor er det naturligt, at de kæmper om prisen,« siger Lars Krull. Vil ikke afvise, at det fortsætter Ifølge de to eksperter har priserne på boliglån potentiale til at blive sænket yderligere på grund af konkurrencen. »Vi ser nogle nedsættelser af renterne lige nu. Herefter vurderer jeg, at bankerne stopper op og ser på, hvilken effekt det her vil få,« siger Jan Høgskilde og fortsætter: »Hvis det ikke får den fornødne effekt, og de massive indlånsoverskud fortsætter, vil jeg ikke afvise, at vi vil se yderligere nedsættelser.« Samme budskab kommer fra Lars Krull. »Hvis det her kommer til at give bevægelser, hvor kunder vil skifte til de banker, der kan tilbyde de laveste priser, vil det styrke konkurrencen,« siger seniorrådgiveren fra AAU Business School. Tidligere på måneden talte Berlingske med Carsten Egeriis, der er administrerende direktør i Danske Bank, som er én af dem, der har tilbudt kunderne en lavere rente på boliglån. »Det er netop et lån, vi har lanceret, fordi vi vil have endnu mere fokus på de unge kunder og hjælpe dem med at købe deres første bolig,« sagde topchefen. Dertil åbnede Carsten Egeris op for, at hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) lever op til forventningen om rentenedsættelser i 2024 og 2025, vil det smitte af på det danske boligmarked. Det vil, ifølge direktøren, betyde, at både renterne på boliglån og på realkreditlån vil dykke. Renten på realkreditlån bestemmes i de finansielle markeder og sættes ikke af bankerne. https://www.berlingske.dk/oekonomi/landets-stoerste-banker-indleder-priskrig-paa-boliglaan-ekspert-vil-ikke